Hyldeblomst er kendt for sine helbredende egenskaber samt velsmagende saft.
Hyldeblomst er blomsten på planter af slægten hyld (sambucus), som består af ca. 20 arter, hvoraf 3 er indført i Danmark, hvor de nu vokser vildt i naturen. Bl. a. blev arten Sommerhyld (også kaldet Staudehyld) oprindeligt indført af munde syd fra pga. dens gode egenskaber som afføringsmiddel
Følgende arter af hyld vokser i Danmark:
Den hyldeblomst, som bruge til madlavning stammer fra Almindelig Hyld, som er den mest udbredte hyld i Danmark. De hvide hyldeblomster blomstrer fra juni til midten af juli og sidder sammen i store skærme, som i øvrigt kan tørres og anvendes til te.
OBS! Det er vigtigt ikke at forveksle Almindelig Hyld med Druehyld, der er giftig. Hvor blomsterne på Almindelig Hyld er hvide og sidder i flade skærme, får Druehyld gulgrønne blomster i april-maj, som sidder i små toppe
Når du plukker hyldeblomster, bør du holde dig fra de buske, som grænser op til vejkanten langs landevejene, da de kan være forurenede af bilos og ukrudtsmidler. Desuden er det mest hensigtsmæssigt at plukke hyldeblomster, når solen skinner, da hvide blomster helst skal værre sprunget helt ud.